< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

< Salme 147 >