< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Kathutkung: Panuekhoeh BAWIPA teh pholen awh. Maimae Cathut hah la sak laihoi pholen e teh ahawi. Pholen e teh atangcalah, a kamcu teh ngai ao poung.
2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
BAWIPA ni Jerusalem kho a sak teh pâlei lah kaawm e Isarelnaw hah a kamkhueng sak.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
A lungthin kareknaw hah a dam sak teh, ahnimae hmânaw hah a kawm pouh.
4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
Âsinaw hah a parei teh, ahnimae minnaw hai koung a phung.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
Maimae Bawipa teh a len teh, thaonae dawk bahu ao, thaipanueknae dawk khori tawn hoeh.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
BAWIPA ni kârahnoum e naw hah a tawm, tamikathoutnaw hah talai dawk rek a payan.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
Lunghawilawkdeinae laihoi BAWIPA koe la sak awh. Ratoung kueng laihoi maimae Cathut hah pholen awh.
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Kalvan hah tâmai hoi a huem teh, talai hanelah kho a rak sak teh, monruinaw dawk phonaw a pâw sak.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Moithangnaw hoi kacaikaringe vongacanaw hah rawca a poe.
10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Bawipa ni marang tha lunghawikhai hoeh. Tami e khoknaw lunghawikhai hoeh.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
Bawipa ni ama ka taket e taminaw hoi amae pahrennae ka ngaihawi e taminaw doeh a lunghawikhai
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Oe Jerusalem, BAWIPA hah pholen haw. Oe Zion, na Cathut hah pholen haw.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Bangkongtetpawiteh, Bawipa ni nange kholongkha khannae hah a caksak teh, nang thung kaawm e camonaw hah yawhawi a poe.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Bawipa ni nange thungup vah roumnae ao sak teh, katuipounge rawca hoi na von a paha sak han.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Ama e kâpoelawk hah, talai van a patoun. A lawk teh, karang poung lah a yawng.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Tadamtui hah tumuen patetlah a poe. Tadamtui kamkak e hah hraba patetlah a dan.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Ama e rounnaw hah vaiyei kanuinaw patetlah a pabo. Bawipa ni a pâding sak e hah apinimaw a khang thai han.
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
A lawk hah a patoun teh, hotnaw hah a kamyawt sak. Ama e kahlî a tho sak toteh, tuinaw teh a lawng awh.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
A lawk hah Jakop miphun koe thoseh, phung hoi lawkcengnae teh Isarel miphun koe thoseh, a pâpho.
20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
A louk e apipatet e miphun koehai hettelah sak boihoeh. Hote Jentelnaw teh, Lawkcengnae hah panuek awh hoeh. BAWIPA teh pholen awh.

< Salme 147 >