Salme 147
1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Yahweh Pakai vahchoijin umhen! iPathen'u Elohim vahchoi lasah ding hi iti phat-a pha hitam! Ijeh-inem itileh Ama lungset nan adimn in, vahchoi dia lomtah ahi.
2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Yahweh Pakai in Jerusalem aki ledohsah in, amangtasa Israelte ahin lepui kit in ahi.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
Aman lungthimna jong aboldam in, amaha jeng-u jong adamsah'in ahi.
4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
Aman ahsi ho asim toh in, amin cheh'in akouvin ahi.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
I-Yahweh Pakaiju hi iti loupi hitam! Athaneina hi akhonna gei ahi! Athil hetthem theina jong mihem hetphah hoi ahipoi.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Yahweh Pakai in mikineosah ho adomsang'in, ahin miphalouho vang toltoh alhobeh'in ahi.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
Yahweh Pakai thangvahna la sauvin, semjangto thon Elohim Pathen vahchoila sauvin.
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Aman vanho meilom'in akhun, leiset'a go ajuh lhahsah in, chule molchunga hampa louhing akedohsah'in ahi.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Aman gamsa ho neh ding apen chule va-ah nou ho apenteng aneh diu apejin ahi.
10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Aman sakol thahatna leh mihem thahatna'a akison-jiu akipapi poi.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
Yahweh Pakai chu Ama ging jing hole ami ngailutna longlou chunga kinepna neiho akipa pin ahi.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Vo Jerusalem, Yahweh Pakai loupina vahchoijun! O Zion, na Pathen Elohim vahchoijun.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Ajeh chu Aman nakelkot jol ho alhousah in, chule nakul sunga nachate phatthei aboh in ahi.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Aman nagamgi tin-uva chamna alensah in, chule nagilkel nauvah an twitah'in navah uvin ahi.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Vannoi leiset chunga thu-apeh teng jongleh aman gang in ahi.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Aman buhbang jeng jong samul abahsah jin, chule dai-kai jong vutvam kithejal abahsah jin ahi.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Gel-chang jong song kisunglha abahsah jin, adapsah teng jong ama-anga ding jou ding koiham?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
Chujouteng Aman thu apen ahileh ajunlha gamji tan, Aman hui chu asol'in ahileh buhbangho chu twijin alongji tai.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Aman Jacob henga thu aseipeh in, Israel kom'a a Dan thupeh hole athuhil hochu ahilchen in ahi.
20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Hitobang hi namdang ho jah'a aseipeh pon, amahon athuhil jong ahepouvin ahi. Yahweh Pakai vahchoijin umhen!
