< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Hina Godema nodoma! Ninia Godema nodone gesami hea: mu da defea! Ema nodomu da noga: idafa amola moloidafa.
2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Hina Gode da Yelusaleme ea hou bu hahamonana. E da mugululi asi dunu bu lale sala.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
E da baligili da: i dioi dunu amo ilia dogo denesisa. E da ilia fofa: gi lala: gisa.
4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
E da gasumuni ilia idi ilegei dagoi. Amola gasumuni afae afae ilia dio adosa.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
Ninia Hina Gode da bagadedafa amola gasa bagadedafa. Ea asigi dawa: su amo afaega defemu da hamedei.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
E da fonoboi dunu wa: lesisa. Be wadela: i hamosu dunu, osoba banenesisa.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
Hina Godema nodone gesami hea: ma! Ninia Godema nodone sani baidama duma!
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
E da mu dedeboma: ne, mu mobi baila: lesisa. E da osobo bagadema gibu iaha. E da agologa, gisi heda: ma: ne hahamosa.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
E da ohe fi ilima ha: i manu iaha. Guimi mano da ga: sea, E da ilima ha: i manu iaha.
10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
E da gasa bagade hosi amola nimi bagade dadi gagui dunu amo hahawane hame ba: sa.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
Be E da fonoboi dunu amo da Ema nodobe amola Ea mae fisili asigidafa hou dafawaneyale dawa: be, amo dunu E da hahawane ba: sa.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Yelusaleme fi! Hina Godema nodoma! Saione fi! Dilia Godema nodoma!
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
E da dilia logo ga: su gasa bagadewane dialoma: ne hamosa. E da dilia fi dunuma hahawane hamosa.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
E da dilia soge alaloa gaga: sa. E da dili sadima: ne, widi ha: i manu noga: idafa dilima iaha.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
E da osobo bagadema hamoma: ne sia: sea, Ea sia: be liligi da hedolowane hamoi dagoi ba: sa.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
E da mugene su, abula agoai baila: lesisa. Amola anegagi ofo gulu agoane dudulisisa.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
E da mugene amo igi fofonobo agoane iasisa. E da anegagidafa eso iasisia, dunu afae da amo ganodini esalumu hamedei ba: sa.
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
Amasea, E da amo hamoma: ne sia: sea, mugene ganumu da daeasa. E da fo iasisia, hano da ahoana.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
E da sia: ne iasu amo Ea fi dunuma iaha. E da Ea sema amola hamoma: ne sia: i amo Isala: ili fi ilima iaha.
20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
E da eno fifi asi gala ilima agoane hame hamosu. Eno fifi asi gala, ilia da Ea sema hame dawa: Hina Godema nodoma!

< Salme 147 >