Salme 146

1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Ⱨǝmdusana! I jenim, Pǝrwǝrdigarni mǝdⱨiyilǝ!

2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, saa længe jeg lever.

Mǝn ⱨayat bolsamla, Pǝrwǝrdigarni mǝdⱨiyilǝymǝn; Wujudum bar bolsila Hudayimƣa küy eytimǝn.

3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Esilzadilǝrgimu, Insan balisiƣimu tayanmanglar, Ularda ⱨeq mǝdǝt-nijatliⱪ yoⱪtur.

4 Hans Aand gaar bort, han bliver til Jord igen, hans Raad er bristet samme Dag.

Mana, uning nǝpisi ketidu, U ɵz tupriⱪiƣa ⱪaytip ketidu; Xu kündila arzu-niyǝtliri yoⱪap ketidu.

5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Haab staar til HERREN hans Gud,

Yaⱪupning Tǝngrisi mǝdǝtkari bolƣan adǝm, Pǝrwǝrdigar Hudasini ɵz ümidi ⱪilƣan adǝm bǝhtliktur!

6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

U asmanlarni, zeminni, Dengizni ⱨǝm uningda bar mǝwjudatlarni yaratⱪandur; U ⱨǝⱪiⱪǝt-sadaⱪǝttǝ mǝnggü turidu;

7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

Ezilgüqilǝr üqün U ⱨɵküm süridu; Aq ⱪalƣanlarƣa nan beridu. Pǝrwǝrdigar mǝⱨbuslarni azad ⱪilidu;

8 HERREN aabner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Pǝrwǝrdigar korlarning kɵzlirini aqidu; Pǝrwǝrdigar egilip ⱪalƣanlarni turƣuzidu; Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪⱪaniylarni sɵyidu.

9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Pǝrwǝrdigar musapirlardin hǝwǝr alidu; Yetim-yesirlǝrni, tul hotunni yɵlǝydu; Biraⱪ rǝzillǝrning yolini ǝgri-bügri ⱪilidu.

10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Pǝrwǝrdigar mǝnggügǝ ⱨɵküm süridu; I Zion, sening Hudaying dǝwrdin-dǝwrgiqǝ ⱨɵküm süridu! Ⱨǝmdusana!