Salme 146

1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Louez l’Éternel! Mon âme, loue l’Éternel!

2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, saa længe jeg lever.

Je louerai l’Éternel tant que je vivrai, Je célébrerai mon Dieu tant que j’existerai.

3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Ne vous confiez pas aux grands, Aux fils de l’homme, qui ne peuvent sauver.

4 Hans Aand gaar bort, han bliver til Jord igen, hans Raad er bristet samme Dag.

Leur souffle s’en va, ils rentrent dans la terre, Et ce même jour leurs desseins périssent.

5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Haab staar til HERREN hans Gud,

Heureux celui qui a pour secours le Dieu de Jacob, Qui met son espoir en l’Éternel, son Dieu!

6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

Il a fait les cieux et la terre, La mer et tout ce qui s’y trouve. Il garde la fidélité à toujours.

7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

Il fait droit aux opprimés; Il donne du pain aux affamés; L’Éternel délivre les captifs;

8 HERREN aabner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

L’Éternel ouvre les yeux des aveugles; L’Éternel redresse ceux qui sont courbés; L’Éternel aime les justes.

9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

L’Éternel protège les étrangers, Il soutient l’orphelin et la veuve, Mais il renverse la voie des méchants.

10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

L’Éternel règne éternellement; Ton Dieu, ô Sion! Subsiste d’âge en âge! Louez l’Éternel!