Salme 144

1 Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

Av David. Lova vere Herren, mitt berg, som lærde mine hender strid og mine fingrar ufred,

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

mi miskunn og mi festning, mi borg og min bergar, min skjold og den eg flyr til, han som tvingar mitt folk under meg!

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

Herre, kva er ein mann, at du kjenner honom, eit menneskjebarn, at du agtar på det?

4 Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Mannen likjest ein pust, hans dagar er som ein kvervande skugge.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

Herre, bøyg din himmel, og stig ned, rør du fjelli so dei ryk!

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Lat ljonet lyna, og spreid deim, send dine piler, og skræm deim!

7 udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Rett henderne ned frå det høge, frels meg og fria meg ut frå dei store vatni, frå handi åt framande,

8 fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

Gud, ein ny song vil eg syngja deg, til tistrengs-harpa vil eg syngja deg lov,

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

du som gjev kongar frelsa, som friar David, tenaren din, frå det vonde sverd.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

Frels meg og fria meg ut frå handi åt framande, dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand!

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

So våre søner kann vera i sin ungdom som høgvaksne vokstrar, våre døtter som hyrnestolpar, hogne som til eit slott,

13 vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

so våre bur kann vera fulle og gjeva av alle slag, so våre sauer kann auka seg i tusundtal, ja, ti tusundtal på våre marker,

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

so våre kyr kann hava kalv, og der ikkje må vera brot og ikkje tap, og inkje klagerop på våre gator.

15 Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Sælt er det folk som hev det soleis; sælt er det folk som hev Herren til Gud.