Salme 144

1 Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!

4 Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

La lynet lyne og spred dem, send dine piler og skrem dem!

7 udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,

8 fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,

13 vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.

15 Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.