Salme 144

1 Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

a i Davide Andriañeñe t’Iehovà lamilamiko, mpañoke o tañakoo hialy, ty rambon-tañako hihotakotake,

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

i mpiferenaiñe ahy naho rovakoy, ie tambohoko abo naho ty Mpañahañ’ahy, ty kalan-defoko naho fipalirako, mpampiambàne’ ondatikoo amako.

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

O ry Iehovà, inoñ’ ondatio te haoñe’o, naho o ana’ondatio t’ie tsakorè’o?

4 Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Fa hoe kofòke t’indaty; talinjo mihelañe o andro’eo.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

Avohoro o likera’oo ry Iehovà le mizotsoa; paoho o vohitseo hahatoeñe.

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Ahiririño mb’eo ty helatse hampiparatsiahe’o, iraho mb’eo o ana-pale’oo hampibaibay iareo.

7 udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Ahitsio hirik’añ’abo añe ty fità’o; avotsoro iraho naho hahao amo alon-driake ra’elahio, naho am-pità’ o ambahinio,

8 fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

fa bodiak’ avao ty falie’ iareo, vaho fitàn-kavanam-pamañahy ty fitàn-kavana’ iareo.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

Ho saboeko sabo vao irehe ry Andrianañahare; hititihako marovany folo-taly hibekobekoako fandrengeañe,

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

ie tolora’o rombake o Mpanjakao, naho mamotsotse i Davide mpitoro’oy ami’ty fibara mijoy.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

Hahao iraho naho avotsoro am-pità’ ondaty alik’amakoo, fa mandañitse avao ty falie’ iareo, vaho ty fitàn-kavana’ iareo ro fitan-kavanam-bìlañe.

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Soa te ho hatae toratora’e o anadahin-tikañeo ami’ty hatora’ iareo vaho ho fahan-kotsoke niranjieñe ami’ty satan’ anjomba o anak-ampelan-tikañeo.

13 vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

Le ho pea o rihantikañeo, mañakatse ze hene karazam-bokatse, naho hitombo añ’arivo o añondrin-tikañeo, le añ’aleale ty an-teten-tikañ’ao;

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

Le hitohetse iaby ty añomben-tika, naho tsy ho an-keba’e o kijolio, tsy ama’e ao ty hasese añe, vaho tsy ho an-dalan-tikañe ey ty koi-doza.

15 Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Haha t’indaty mitoetse hoe izay; fale t’indaty naho Iehovà ro Andrianañahare’e.