Salme 142

1 En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn.

Nkunga Davidi kayimbidila banga lusambulu mu thangu kaba mu nsuku. Ndinyamikina ngolo kuidi Yave Ndimvumbula mbembo ama kuidi Yave mu diambu di kiadi.

2 Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

Ndilembo dukula luniongo luama va ntualꞌandi; va ntualꞌandi, ndinyolukila ziphasi ziama.

3 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

Mu thangu phevi ama yilembo suki-suki mu khati ama, keti ngeyo wuzaba nzilꞌama. Mu nsolo wowo ndidiatila, muawu batu bathambila ntambu.

4 Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

Tala ku lubakala luama ayi tala, kadi mutu widi mayindu mu minu. Ndisi kadi suamunu ko kuisi ko mutu wumbanzila luzingu luama.

5 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

Kuidi ngeyo ndinyamikina, a Yave. Ndilembo tubi: “ngeyo suamunu kiama; Ngeyo kuku kiama va ntoto wu batu badi moyo.”

6 HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

Dimba yamikina kuama bila ndidi nsukami wu ngolo, wukambulu diana; wukhula mu bobo balembo ndandakana bila bawu bandutidi ngolo.

7 Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.

Bika wuthotula nloko ama muingi ndizitisa dizina diaku; buna basonga bela kuiza kutakana va ndidi mu diambu di mamboti maku kuidi minu.