Salme 142
1 En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn.
Ra Anumzamofontega ranke hu'na kezanetue. Ana nehu'na Ra Anumzamo asunku hunanteno naza haniegu agritega ranke hu'na nunamuna nehue.
2 Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
Anumzamofo avuga knazani'a eri'na ne-ena, knazani'aramina Agri avure eri'na eme nesamue.
3 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
Nagu'amo'ma tusi knama nehigenka, nagra na'a hugahufi Kagra ko nagenka antahinka hu'nane. Nagrama kama vanoma nehufina vahe'mo'za nagri nazerinakura krifua eme anagi fraki'naze.
4 Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
Vahe'mo'zama eme naza hanagu navua omente emente hu'noanagi, mago vahe'mo'e huno eme naza osu'ne. Ana hige'na fra'ma kisanua kumaku hake'noanagi, mago vahe'mo'e huno asunkura hunanteno naza osu'ne.
5 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
Ra Anumzamoka naza huogu Kagritega nunamuna nehuanki, Kagrake'za fra'ma kisanua kumara mani'nane hu'na nehuankinka, ofri'na kase'fama hu'na manisanua kna'afina Kagrake'za nomani zanifina manigahane.
6 HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
Naza huogu'ma krafagema nehuana, kagesa antenka antahinamio. Na'ankure ranknazamo narefitege'na mani'noanki, nazeri havizama hunaku'ma narotagoma nehaza vahe zamazampintira nagu'vazinka ete navro. Na'ankure zamagri hankavemo'a, nagri hankavea agatere'ne.
7 Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.
Nagrira kinafintira katufenanto. Ana'ma hananke'na Kagri kagia ahena susu nehu'na humuse hugantegahue. Nagri'ma rama'a knare kavukvama hunantana avu'ava zanku, Kagri kavu'kava zama amage'ma nentaza vahe'mo'za e'za eme nazeri kagigahaze.
