Salme 142

1 En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn.

大卫在洞里作的训诲诗，乃是祈祷。 我发声哀告耶和华， 发声恳求耶和华。

2 Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

我在他面前吐露我的苦情， 陈说我的患难。

3 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

我的灵在我里面发昏的时候， 你知道我的道路。 在我行的路上， 敌人为我暗设网罗。

4 Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

求你向我右边观看， 因为没有人认识我； 我无处避难， 也没有人眷顾我。

5 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

耶和华啊，我曾向你哀求。 我说：你是我的避难所； 在活人之地，你是我的福分。

6 HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

求你侧耳听我的呼求， 因我落到极卑之地； 求你救我脱离逼迫我的人， 因为他们比我强盛。

7 Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.

求你领我出离被囚之地， 我好称赞你的名。 义人必环绕我， 因为你是用厚恩待我。