< Salme 141 >
1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;
Ko e Saame ʻa Tevita. ʻE Sihova, ʻoku ou tangi kiate koe: ke ke haʻu vave kiate au; fakafanongo ki hoku leʻo, ʻo kau ka tangi kiate koe.
2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
Ke aʻu atu ʻeku lotu ki ho ʻao ʻo hangē ko e meʻa namu kakala; mo e hiki hake ʻo hoku nima ʻo hangē ko e feilaulau ʻoe efiafi.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
ʻE Sihova, fakanofo ʻae leʻo ki hoku ngutu; tauhi ʻae matapā ʻo hoku loungutu.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
ʻOua naʻa ueʻi hoku loto ki ha meʻa kovi ʻe taha, ke fai ʻae ngaahi ngāue kovi mo e kau tangata ʻoku fai kovi: pea ʻoua naʻa tuku ke u kai ʻi heʻenau ngaahi meʻa lelei.
5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
Ke taaʻi au ʻe he angatonu; pea ko e ʻofa ia: pea tuku ke ne valokiʻi au; ko e lolo lelei ia, ʻaia ʻe ʻikai foa ai hoku ʻulu: he ko ʻeku lotu foki ʻe fai ia ʻi heʻenau ngaahi mamahi.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
ʻOka hinga ʻenau kau fakamaau ʻi he ngaahi potu tokatāmaki, tenau fanongo ki heʻeku ngaahi lea; he ʻoku melie ia.
7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol )
Kuo movetevete hotau ngaahi hui ʻi he ngutu ʻoe faʻitoka, ʻo hangē ko e taaʻi ʻo mafahi ʻe he taha ʻae ʻakau ʻi he funga ʻoe fonua. (Sheol )
8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
Ka ʻoku hanga hoku mata kiate koe, ʻE Sihova ko e ʻEiki: ʻoku ou falala kiate koe; ʻoua naʻa ke siʻaki hoku laumālie.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;
Taʻofi au mei he ngaahi tauhele kuo nau ʻai kiate au, mo e ngaahi meʻa fakauʻu, ʻae kakai fai kovi.
10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.
Tuku ke tō ʻae angahala ki he ngaahi kupenga ʻanautolu, ʻi he lolotonga ʻo ʻeku hao mei ai.