Salme 141

1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;

Jehová, a ti he llamado, apresúrate a mí: escucha mi voz, cuando te llamare.

2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Sea enderezada mi oración delante de ti como un perfume: el don de mis manos como un presente de la tarde.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Pon, o! Jehová, guarda a mi boca: guarda la puerta de mis labios.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

No inclines mi corazón a cosa mala: a hacer obras con impiedad con los varones que obran iniquidad; y no coma yo de sus delicias.

5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Hiérame el justo con misericordia, y repréndame; y aceite de cabeza no unte mi cabeza: porque aun también mi oración será contra sus males.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Sean derribados en lugares peñascosos sus jueces; y oigan mis palabras que son suaves.

7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

Como quien parte e hiende leños en tierra, son esparcidos nuestros huesos a la boca de la sepultura: (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Por tanto a ti, o! Jehová, Señor, miran mis ojos, en ti he confiado: no tengas en poco a mi alma.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;

Guárdame de las manos del lazo que me han tendido; y de los lazos de los que obran iniquidad.

10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.

Caigan los impíos a una en sus redes, mientras yo pasaré para siempre.