Salme 141

1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;

MAING Ieowa, i kin likwir wong komui, kom kotin madang dong ia; kom kotin ereki ngil ai, ni ai pan likwir wong komui.

2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Kom kotin kasampwaleki ai kapakap dueta mairong isis; o pokadan pa i kat dueta mairong eu ni sautik.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Maing Ieowa, kom kotin sinsila au ai, o pera kil en au ai.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

O der kotin kainong ong me sued kot mongiong i, pwe i ender iang me doo sang Kot akan wiada me sued, o i ender iang ir kangkang, me re kin iauki.

5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Me pung amen en kame ia ni a kadek, o kapung ia, pwe iei me pan mau ong ia dueta le ong mong ai, mepukat i sota pan kang, o i kin kapakap ansau karos, pwe ren der wiai ong ia me sued.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Kalua parail en pisikendi sang pon paip; irail ap pan duki ong ai padak o asa, me ir me mau.

7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

Duen amen pan wera pasang sap, iduen ti’t akan, me lokidokila ni kailan wasan mela. (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Ari so, mas ai kin ariri komui, Maing ai Kot, i liki komui, kom der kotin kasapokela maur i.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;

Pera wei sang ia insar, me re kaonop ong ia, o song en men kol ia di ren me morsued akan.

10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.

Me doo sang Kot akan en pein lodi ong arail insar, a ngai en dauli.