Salme 141
1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;
En salme av David. Herre, jeg kaller på dig, skynd dig til mig! Vend øret til min røst, nu jeg roper til dig!
2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
La min bønn gjelde som røkoffer for ditt åsyn, mine henders opløftelse som et aften-matoffer!
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Herre, sett vakt for min munn, vokt mine lebers dør!
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Bøi ikke mitt hjerte til noget ondt, til å gjøre ugudelighets-gjerninger sammen med menn som gjør urett, og la mig ikke ete av deres fine retter!
5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
La en rettferdig slå mig i kjærlighet og tukte mig! For sådan hodeolje vegre mitt hode sig ikke! Varer det enn ved, så setter jeg min bønn imot deres ondskap.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
Deres dommere blir nedstyrtet og gitt klippen i vold, og selv forstår de at mine ord var liflige.
Som når en pløier og kløver jorden, således ligger våre ben spredt ved dødsrikets port. (Sheol h7585)
8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
For til dig, Herre, Herre, ser mine øine, til dig tar jeg min tilflukt; utøs ikke min sjel!
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;
Bevar mig for fellen som de har stilt op for mig, og for deres snarer som gjør urett!
10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.
La de ugudelige falle i sine egne garn, mens jeg går uskadd forbi!
