Salme 141

1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;

Psalmus David. Domine clamavi ad te, exaudi me: intende voci meæ, cum clamavero ad te.

2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo: elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Pone Domine custodiam ori meo: et ostium circumstantiæ labiis meis.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Non declines cor meum in verba malitiæ, ad excusandas excusationes in peccatis. Cum hominibus operantibus iniquitatem: et non communicabo cum electis eorum.

5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Corripiet me iustus in misericordia, et increpabit me: oleum autem peccatoris non impinguet caput meum. Quoniam adhuc et oratio mea in beneplacitis eorum:

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

absorpti sunt iuncti petræ iudices eorum. Audient verba mea quoniam potuerunt:

7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

sicut crassitudo terræ erupta est super terram. Dissipata sunt ossa nostra secus infernum: (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

quia ad te Domine, Domine oculi mei: in te speravi, non auferas animam meam.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;

Custodi me a laqueo, quem statuerunt mihi: et a scandalis operantium iniquitatem.

10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.

Cadent in retiaculo eius peccatores: singulariter sum ego donec transeam.