< Salme 141 >
1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;
A Psalm, by David. O Jehovah, I have called Thee, haste to me, Give ear [to] my voice when I call to Thee.
2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
My prayer is prepared — incense before Thee, The lifting up of my hands — the evening present.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Set, O Jehovah, a watch for my mouth, Watch Thou over the door of my lips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Incline not my heart to an evil thing, To do habitually actions in wickedness, With men working iniquity, Yea, I eat not of their pleasant things.
5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
The righteous doth beat me [in] kindness. And doth reprove me, Oil of the head my head disalloweth not, For still my prayer [is] about their vexations.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
Their judges have been released by the sides of a rock, And they have heard my sayings, For they have been pleasant.
7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol )
As one tilling and ripping up in the land, Have our bones been scattered at the command of Saul. (Sheol )
8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
But to Thee, O Jehovah, my Lord, [are] mine eyes, In Thee I have trusted, Make not bare my soul.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;
Keep me from the gin they laid for me, Even snares of workers of iniquity.
10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.
The wicked fall in their nets together, till I pass over!