Salme 140
1 Til Sangmesteren. En Salme af David.
Načelniku godbe, psalm Davidov. Reši me, Gospod, hudobnih ljudî; mož presilovitih brani me,
2 Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
Kateri mislijo hudo v srci; vsak dan se shajajo – na vojsko.
3 der pønser paa ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
Brusijo jezik svoj, podoben kačjemu; strup gadji je pod njih ustnami.
4 De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. (Sela)
Reši me, Gospod, rok krivičnih, mož presilovitih brani me, ki mislijo izpodbiti mi noge.
5 Vogt mig, HERRE, for gudløses Haand, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser paa at bringe mig til Fald.
Skrivali so mi prevzetniki zanko in vrvi; razgrinjali mi mrežo poleg pota.
6 Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. (Sela)
Rekel sem Gospodu; Bog mogočni si moj; čuj, Gospod, molitev mojih glas.
7 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
Gospod, Bog, moč blaginje moje; glavo si mojo pokril o boja času.
8 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved paa Stridens Dag.
Ne dopústi, Gospod, kar želi krivični; pregrešne misli njegove ne pospešuj; povzdigovali bi se presilno.
9 Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Raad have Fremgang!
Glave njih, ki me obdajajo, – ustnic njih nadloga naj jih pokrije.
10 Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
Žarjavica pridi nadnje; v ogenj naj jih vrže, v jame, da ne vstanejo.
11 Det regne paa dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej staa de op!
Mož prokleti ne utrdi se na zemlji; mož silovitosti, njega naj udari pogin.
12 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
Vem, da bode Gospod pravdo vodil siromaku, pravico potrebnim.
13 Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Aasyn.
Dà, pravični bodo slavili ime tvoje; pošteni sedeli pred tvojim obličjem.
