< Salme 140 >

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.
In finem, Psalmus David. Eripe me Domine ab homine malo: a viro iniquo eripe me.
2 Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
Qui cogitaverunt iniquitates in corde: tota die constituebant prælia.
3 der pønser paa ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
Acuerunt linguas suas sicut serpentis: venenum aspidum sub labiis eorum.
4 De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. (Sela)
Custodi me Domine de manu peccatoris: et ab hominibus iniquis eripe me. Qui cogitaverunt supplantare gressus meos:
5 Vogt mig, HERRE, for gudløses Haand, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser paa at bringe mig til Fald.
absconderunt superbi laqueum mihi: Et funes extenderunt in laqueum: iuxta iter scandalum posuerunt mihi.
6 Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. (Sela)
Dixi Domino: Deus meus es tu: exaudi Domine vocem deprecationis meæ.
7 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
Domine, Domine virtus salutis meæ: obumbrasti super caput meum in die belli:
8 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved paa Stridens Dag.
Ne tradas me Domine a desiderio meo peccatori: cogitaverunt contra me, ne derelinquas me, ne forte exaltentur.
9 Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Raad have Fremgang!
Caput circuitus eorum: labor labiorum ipsorum operiet eos.
10 Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
Cadent super eos carbones, in ignem deiicies eos: in miseriis non subsistent.
11 Det regne paa dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej staa de op!
Vir linguosus non dirigetur in terra: virum iniustum mala capient in interitu.
12 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
Cognovi quia faciet Dominus iudicium inopis: et vindictam pauperum.
13 Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Aasyn.
Verumtamen iusti confitebuntur nomini tuo: et habitabunt recti cum vultu tuo.

< Salme 140 >