< Salme 14 >

1 Til Sangmesteren. Af David. Daarerne siger i Hjertet: »Der er ingen Gud!« Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.
Načelniku godbe; Davidova. Nespametni govori v srci svojem: Ni ga Boga: pohujšujejo, ostudna dela doprinašajo, ni ga, da bi delal dobro.
2 HERREN skuer ned fra Himlen paa Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
Gospod gleda z nebes na sinove človeške, da bi videl, je li kateri, ki bi bil razumen, ki bi iskal Boga.
3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!
Vsak je odstopil, izpridili so se vsi vkup; ni ga, da bi delal dobro, enega samega ne.
4 Er alle de Udaadsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som aad de Brød, og ikke paakalder HERREN?
Ali si niso v svesti vsi, kateri delajo krivico, ker žró ljudstvo moje kruh jedóč, ne kličejo Gospoda?
5 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.
Tu se preplašijo od groze, ker Bog je na strani pravičnemu rodu.
6 Gør kun den armes Raad til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
Naklep siromaka ubozega bodete osramotili, seveda! ker Gospod je zavetje njegovo.
7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Naar HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!
Kdo naj dá rešenje sè Sijona Izraelu? Ko bode nazaj peljal iz sužnjosti ljudstva svojega krdelo, radoval se bode Jakob, veselil se Izrael.

< Salme 14 >