Salme 14

1 Til Sangmesteren. Af David. Daarerne siger i Hjertet: »Der er ingen Gud!« Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Til sangmesteren; av David. Dåren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde, vederstyggelige er deres gjerninger; det er ingen som gjør godt.

2 HERREN skuer ned fra Himlen paa Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Herren skuer ned fra himmelen på menneskenes barn for å se om det er nogen forstandig, nogen som søker Gud.

3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ingen som gjør godt, enn ikke én.

4 Er alle de Udaadsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som aad de Brød, og ikke paakalder HERREN?

Sanser de da ikke, alle de som gjør urett, som eter mitt folk, likesom de eter brød? På Herren kaller de ikke.

5 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Da forferdes de såre; for Gud er med den rettferdige slekt.

6 Gør kun den armes Raad til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

Gjør bare den elendiges råd til skamme! For Herren er hans tilflukt.

7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Naar HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!

O, at der fra Sion må komme frelse for Israel! Når Herren gjør ende på sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.