< Salme 139 >
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
Al Músico principal: Salmo de David. OH Jehová, tú me has examinado y conocido.
2 Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.
3 du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Mi senda y mi acostarme has rodeado, y estás impuesto en todos mis caminos.
4 Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Pues aun no está la palabra en mi lengua, [y] he aquí, oh Jehová, tú la sabes toda.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
Detrás y delante me guarneciste, y sobre mí pusiste tu mano.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Más maravillosa es la ciencia que mi capacidad; alta es, no puedo comprenderla.
7 Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
¿Adónde me iré de tu espíritu? ¿y adónde huiré de tu presencia?
8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol )
Si subiere á los cielos, allí estás tú: y si en abismo hiciere mi estrado, he aquí allí tú estás. (Sheol )
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Si tomare las alas del alba, y habitare en el extremo de la mar,
10 da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
Aun allí me guiará tu mano, y me asirá tu diestra.
11 Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán; aun la noche resplandecerá tocante á mí.
12 saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Aun las tinieblas no encubren de ti, y la noche resplandece como el día: lo mismo [te son] las tinieblas que la luz.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Porque tú poseiste mis riñones; cubrísteme en el vientre de mi madre.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Te alabaré; porque formidables, maravillosas son tus obras: estoy maravillado, y mi alma lo conoce mucho.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
No fué encubierto de ti mi cuerpo, bien que en oculto fuí formado, [y] compaginado en lo más bajo de la tierra.
16 som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Mi embrión vieron tus ojos, y en tu libro estaban escritas todas aquellas cosas que fueron luego formadas, sin [faltar] una de ellas.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Así que ¡cuán preciosos me son, oh Dios, tus pensamientos! ¡cuán multiplicadas son sus cuentas!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
Si los cuento, multiplícanse más que la arena: despierto, y aun estoy contigo.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
De cierto, oh Dios, matarás al impío; apartaos pues de mí, hombres sanguinarios.
20 de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Porque blasfemias dicen ellos contra ti: tus enemigos toman en vano [tu nombre].
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
¿No tengo en odio, oh Jehová, á los que te aborrecen, y me conmuevo contra tus enemigos?
22 med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
Aborrézcolos con perfecto odio; téngolos por enemigos.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón: pruébame y reconoce mis pensamientos:
24 Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
Y ve si hay en mí camino de perversidad, y guíame en el camino eterno.