Salme 139
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
2 Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
3 du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
4 Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
7 Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?
Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,
10 da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.
11 Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -
12 saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.
16 som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -
20 de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?
22 med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,
24 Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!
