Salme 139
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
Nkosi, ungihlolile, uyangazi.
2 Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
Wena uyakwazi ukuhlala kwami lokusukuma kwami; uyaqedisisa imicabango yami ukhatshana.
3 du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Uyahlungula ukuhamba kwami lokulala kwami, uzejwayele indlela zami zonke.
4 Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Ngoba kalikho ilizwi elimini lwami, khangela Nkosi, usulazi lonke.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
Ungizingelezile emuva langaphambili, ubeke isandla sakho phezu kwami.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Lolulwazi lumangalisa kakhulu kimi; luphakeme, kangilakho ukufinyelela kulo.
7 Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Ngizakuya ngaphi ngisuke kuMoya wakho? Kumbe ngizabalekela ngaphi ngisuke ebusweni bakho?
Uba ngisenyukela emazulwini, lapho ukhona; uba ngisendlala icansi lami esihogweni, khangela, ukhona. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Uba ngithatha amaphiko okusa, ngihlale emikhawulweni yolwandle,
10 da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
lalapho isandla sakho sizangikhokhela, lesokunene sakho singibambe.
11 Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
Uba ngisithi: Isibili umnyama uzangifihla, ngitsho ubusuku buzakuba yikukhanya kimi inhlangothi zonke.
12 saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Ngitsho umnyama kawufihli kuwe, kodwa ubusuku bukhanya njengemini; njengomnyama kunjalo ukukhanya kuwe.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Ngoba wena ungumnini wezinso zami, wangeluka esiswini sikamama.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Ngizakudumisa, ngenxa yokuthi ngenziwe ngokwesabekayo, ngokumangalisayo. Imisebenzi yakho iyamangalisa; lomphefumulo wami uyakwazi kuhle kakhulu.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Amathambo ami ayengafihlekanga kuwe, lapho ngangisenziwa ekusithekeni, ngenziwa ngobuciko ezindaweni ezizikileyo zomhlaba.
16 som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Amehlo akho abona ibumba lami; legwalweni lwakho zonke lezi zabhalwa, izinsuku okwabunjwa ngazo, kungakabikho lakunye kwakho.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Iligugu kangakanani-ke kimi imicabango yakho, O Nkulunkulu; bukhulu kangakanani ubunengi bayo!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
Uba ngingayibala, minengi kuletshebetshebe. Lapho ngivuka, ngilokhu ngilawe.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
Isibili uzambulala omubi, Nkulunkulu! Ngakho lina bantu abomele igazi sukani kimi;
20 de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
abakhuluma ngenkohliso ngawe, ziphatha ngeze ibizo lakho, izitha zakho.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
Kangibazondi yini, Nkosi, abakuzondayo, nginengwe ngabakuvukelayo?
22 med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
Ngiyabazonda ngenzondo epheleleyo; sebeyizitha kimi.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Ngihlola, Nkulunkulu, uyazi inhliziyo yami; ngilinga, uyazi imicabango yami,
24 Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
ubone ukuthi ikhona indlela embi kimi yini, ungikhokhele endleleni ephakade.
