Salme 138

1 Af David. Jeg vil prise dig, HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;

Davidova. Slavil te bodem iz vsega srca svojega; v pričo oblastev bodem ti prepeval.

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Priklanjal se bodem proti svetišču svetosti tvoje, in slavil ime tvoje, zavoljo milosti tvoje in zavoljo tvoje zvestobe; ker poveličuješ z vsem imenom svojim govor svoj.

3 Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Kateri dan sem vpil, tisti dan si me uslišal; storil si, da me je povzdignila v srci mojem moč.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,

Slavili te bodo, Gospod, vsi kralji zemeljski, ko bodo slišali govor tvojih ust.

5 og synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære,

In peli bodo s potov Gospodovih, da je velika slava Gospodova.

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Dasì je vzvišen Gospod, vendar gleda na nizkega; dasi visok, spoznava iz daljave.

7 Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.

Ako hodim po sredi stiske, ohraniš me živega; v obraz sovražnikov mojih iztegneš roko svojo, in desnica tvoja me ohrani.

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Gospod naj doprinese zame; Gospod, milost tvoja je vekomaj; od rok svojih dél ne odjenjaj!