Salme 138

1 Af David. Jeg vil prise dig, HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;

Hvalil te bom s svojim celotnim srcem; pred bogovi ti bom prepeval hvalnico.

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Oboževal te bom pred tvojim svetim templjem in tvoje ime hvalil zaradi tvoje ljubeče skrbnosti in zaradi tvoje resnice, kajti svojo besedo si poveličal nad vse svoje ime.

3 Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Na dan, ko sem klical, mi odgovarjaš in me v moji duši krepiš z močjo.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,

Vsi kralji zemlje te bodo hvalili, oh Gospod, ko slišijo besede iz tvojih ust.

5 og synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære,

Da, prepevali bodo na Gospodovih poteh, kajti velika je Gospodova slava.

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Čeprav je Gospod vzvišen, vendar ima spoštovanje do nizkega, toda ponosnega spozna od daleč.

7 Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.

Čeprav hodim sredi stiske, me boš ti poživil. Zoper bes mojih sovražnikov boš iztegnil svojo roko in tvoja desnica me bo rešila.

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Gospod bo dovršil to, kar zadeva mene. Tvoje usmiljenje, oh Gospod, vztraja večno; ne zapusti del svojih lastnih rok.