< Salme 138 >

1 Af David. Jeg vil prise dig, HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;
Av David. Eg vil prisa deg av alt mitt hjarta, for augo på gudarne vil eg syngja deg lov.
2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
Eg vil kasta meg ned framfyre ditt heilage tempel, eg vil takka ditt namn for di miskunn og for din truskap; for du hev gjort ditt ord herlegt yver alt ditt namn.
3 Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
Den dagen eg ropa, svara du meg, du gjorde meg frihuga, styrkte mi sjæl.
4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,
Herre, alle kongar på jordi skal prisa deg, når dei fær høyra ordi av din munn.
5 og synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære,
Og dei skal syngja um Herrens vegar; for Herrens æra er stor,
6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
for Herren er høg og ser til den låge, og den stormodige kjenner han langan veg.
7 Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.
Um eg ferdast midt i naudi, held du meg i live, mot harmen til mine fiendar retter du ut di hand, og ho frelser meg, di høgre hand.
8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!
Herren vil fullføra sitt verk for meg. Herre, di miskunn varer æveleg; det verk dine hender hev gjort, må du ikkje gjeva upp!

< Salme 138 >