Salme 138

1 Af David. Jeg vil prise dig, HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;

Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

3 Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,

Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

5 og synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære,

Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

7 Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.