Salme 138

1 Af David. Jeg vil prise dig, HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;

Davidov. Zahvaljujem ti, Jahve, iz svega srca jer si čuo riječi mojih usta. Pred licem anđela pjevam tebi,

2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

bacam se nice prema svetom Hramu tvojemu. Zahvaljujem imenu tvojem za tvoju dobrotu i vjernost, jer si nada sve uzveličao obećanje svoje.

3 Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Kad sam te zazvao, uslišio si me, dušu si moju pokrijepio.

4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,

Nek' ti zahvaljuju, Jahve, svi kraljevi zemlje kad čuju riječi usta tvojih,

5 og synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære,

nek' pjevaju putove Jahvine: “Zaista, velika je slava Jahvina!”

6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Zaista, uzvišen je Jahve, ali gleda na ponizna, a oholicu izdaleka poznaje.

7 Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.

Kroz nevolje kad budem kročio, život mi čuvaj, pruži ruku proti gnjevu mojih dušmana; nek' me tvoja spasi desnica!

8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Jahve, što ja počeh, ti dovrši! Jahve, vječna je ljubav tvoja: djelo ruku svojih ne zapusti!