Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.

Va muenda minlangu minneni mi Babiloni; tuvuanda ayi tudila bu tutebukila Sioni moyo.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Kuna tudengidika zingitala zieto mu minti.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«

Bila kuna, batu bobo batukanga mu kivika batulomba tuyimbila minkunga; minyamisi mieto mituyuvula minkunga mi khini; batuba: “lutuyimbidila nkunga wumosi mu minkunga mi Sioni.”

4 Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?

A buevi tulenda yimbidila minkunga mi Yave mu ntoto wu kinzenza e?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Enati ndizimbikini, a Yelusalemi; bika koko kuama ku lubakala kuzimbakana zitsembo ziandi.

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Bika ludimi luama lunama mu mianzi mi munu ama enati ndikadi kutebukila moyo, enati ndikadi ba mayindu mu Yelusalemi, khini ama yoyo yilutidi zangama.

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«

Tebuka moyo, a Yave, momo basi Edomi bavanga mu lumbu kibua Yelusalemi, Bayamikina: “lutiolumuna, lutiolumuna nate muna zifundasio ziandi.”

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

A muana ndumba wu Babiloni, ngeyo wukubuku mu bungu; khini kuidi mutu wowo wukuvutudila mambu momo wutuvangila.

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Khini kuidi mutu wumbuila bana baku batsombi ayi wela kuba banda va matadi.