Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«

Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

4 Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?

Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!