Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.

Babylon tuiva ah te ka ngol uh tih Zion ka poek uh vaengah ka rhap uh.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

A khui kah tuirhi dongah ka rhotoeng te ka bang uh.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«

Kaimih aka sol rhoek kaimih te laa ol hnap n'dawt uh. Kaimih aka parhaengkung long khaw, “Zion laa te kaimih ham kohoenah neh hlai uh lah,” a ti uh.

4 Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?

Balae tih BOEIPA laa he kholong kho ah ka hlai uh eh?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Jerusalem nang te kan hnilh atah ka bantang kut he hnilh uh saeh.

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Nang te kan thoelh pawt tih, Jerusalem te ka kohoenah somtung la ka pacuet pawt atah ka lai he ka dang la kap uh saeh.

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«

BOEIPA aw Jerusalem tue vaengkah Edom koca rhoek loh, “A khoengim duela kingling uh kingling uh,” a ti uh te poek pah.

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Hlang aka rhoelrhak Babylon nu aw, kaimih taengah na saii bangla na thaphu te namah taengah aka thuung tah a yoethen.

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Na camoe rhoek te a tuuk tih, thaelpang dongah aka phop tah a yoethen.