Salme 136

1 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Der Chor der Priester: ) / — (Der Chor der Gemeinde: ) / Dankt Jahwe, denn er ist gütig. / — Denn ewig währet seine Huld!

2 Tak Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Dankt dem Gott der Götter. / — Denn ewig währet seine Huld!

3 Tak Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Dankt dem Herrn der Herren. / — Denn ewig währet seine Huld!

4 Han, der ene gør store Undere; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der allein große Wunder tut. / — Denn ewig währet seine Huld!

5 Som skabte Himlen med Indsigt; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der die Himmel mit Weisheit erschaffen. / — Denn ewig währet seine Huld!

6 Som bredte Jorden paa Vandet; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der die Erde über die Wasser ausgebreitet. / — Denn ewig währet seine Huld!

7 Som skabte de store Lys; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der große Lichter erschaffen: / — Denn ewig währet seine Huld!

8 Sol til at raade om Dagen; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Die Sonne, um den Tag zu beherrschen, / — Denn ewig währet seine Huld!

9 Maane og Stjerner til at raade om Natten; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Den Mond und die Sterne, um die Nacht zu beherrschen. / — Denn ewig währet seine Huld!

10 Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der die Ägypter schlug an ihren Erstgebornen / — Denn ewig währet seine Huld!

11 Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Und Israel aus dem Lande führte / — Denn ewig währet seine Huld!

12 Med stærk Haand og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Mit starker Hand und ausgerecktem Arm. / — Denn ewig währet seine Huld!

13 Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der das Schilfmeer in zwei Teile spaltete / — Denn ewig währet seine Huld!

14 Og førte Israel midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Und Israel hindurchziehen ließ, / — Denn ewig währet seine Huld!

15 Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Doch Pharao und sein Heer ins Schilfmeer trieb. / — Denn ewig währet seine Huld!

16 Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der sein Volk in der Wüste führte. / — Denn ewig währet seine Huld!

17 Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt) dem, der mächtige Könige schlug / — Denn ewig währet seine Huld!

18 Og vog saa vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Und stolze Könige tötete: / — Denn ewig währet seine Huld!

19 Amoriternes Konge Sihon; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Sihon, der Amoriter König, / — Denn ewig währet seine Huld!

20 Og Basans Konge Og; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Und Og, den König von Basan, / — Denn ewig währet seine Huld!

21 Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Und ihr Land zum Erbe gab, / — Denn ewig währet seine Huld!

22 I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Zum Erbe Israel, seinem Knecht. / — Denn ewig währet seine Huld!

23 Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(Dankt dem), der in unsrer Niedrigkeit an uns gedachte / — Denn ewig währet seine Huld!

24 Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Und uns von unsern Drängern befreite; / — Denn ewig währet seine Huld!

25 Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Der allen Lebewesen Speise gibt. / — Denn ewig währet seine Huld!

26 Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Dankt dem Gott des Himmels. / — Denn ewig währet seine Huld!