< Salme 132 >

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
Acuérdate, o! Jehová, de David, de toda su aflicción:
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Que juró a Jehová, prometió al fuerte de Jacob:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
No entraré en la morada de mi casa: no subiré sobre el lecho de mi estrado:
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
No daré sueño a mis ojos, ni a mis párpados adormecimiento,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
Hasta que halle lugar para Jehová, moradas para el fuerte de Jacob.
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
He aquí, en Efrata oímos de ella: hallámosla en los campos del bosque.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
Entraremos en sus tiendas: encorvarnos hemos al estrado de sus pies.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Levántate, o! Jehová, a tu reposo, tú, y el arca de tu fortaleza.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Tus sacerdotes vistan justicia; y tus piadosos se regocijen.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
Por amor de David tu siervo no vuelvas de tu ungido el rostro.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Juró Jehová verdad a David, no se apartará de ella: de fruto de tu vientre pondré sobre tu trono.
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
Si tus hijos guardaren mi alianza, y mi testimonio que yo les enseñaré: sus hijos también se asentarán sobre tu trono para siempre.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Porque Jehová ha elegido a Sión: la codició por habitación para sí.
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
Este será mi reposo para siempre: aquí habitaré, porque la he codiciado.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
A su mantenimiento daré bendición: sus pobres hartaré de pan.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Y a sus sacerdotes vestiré de salud; y sus piadosos exultarán de gozo.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Allí haré reverdecer el cuerno de David: yo he aparejado lámpara a mi ungido.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
A sus enemigos vestiré de confusión; y sobre él florecerá su corona.

< Salme 132 >