< Salme 132 >

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
Acuérdate, oh Yavé, de David, Y de toda su aflicción.
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
De cómo juró a Yavé, Y prometió al Fuerte de Jacob:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
Ciertamente no entraré en mi tienda, Ni subiré a mi cama.
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
No concederé sueño a mis ojos, Ni a mis párpados calma,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
Hasta que halle lugar para Yavé, Tabernáculo para el Fuerte de Jacob.
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
Ciertamente oímos de ello en Efrata. Lo hallamos en el campo del bosque.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
Entremos en su Tabernáculo, Postrémonos ante el estrado de sus pies.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Oh Yavé, levántate [y ven] al lugar de tu reposo, Tú y el Arca de tu poder.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Que tus sacerdotes se vistan de justicia, Y se regocijen tus santos.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
Por amor a David tu esclavo, No vuelvas el rostro de tu ungido.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
En verdad Yavé juró a David, Y no se retractará de ello: De tu descendencia sentaré en tu trono.
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
Si tus hijos observan mi Pacto, Y mi testimonio que Yo les enseño, Tus hijos también se sentarán en tu trono para siempre.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Porque Yavé escogió a Sion. La deseó para morada suya:
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
Este es el lugar de mi reposo para siempre. Aquí moraré, porque lo deseé.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Con abundancia bendeciré su provisión, Y saciaré de pan a sus necesitados.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Vestiré con salvación a sus sacerdotes, Y sus santos darán voces de júbilo.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Allí retoñará el poder de David. Dispuse una lámpara para mi ungido.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
A sus enemigos vestiré de vergüenza, Pero sobre él resplandecerá su corona.

< Salme 132 >