< Salme 132 >

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
Una canción de ascensos. Yahvé, recuerda a David y toda su aflicción,
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
cómo juró a Yahvé, y se lo juró al Poderoso de Jacob:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
“Seguramente no entraré en la estructura de mi casa, ni subir a mi cama;
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
No daré sueño a mis ojos, o sueño a mis párpados,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
hasta que encuentre un lugar para Yahvé, una morada para el Poderoso de Jacob”.
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
He aquí que lo hemos oído en Efrata. Lo encontramos en el campo de Jaar.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
“Entraremos en su morada. Nos postraremos ante su escabel”.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Levántate, Yahvé, a tu lugar de descanso, y el arca de tu fuerza.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Que tus sacerdotes se revistan de justicia. ¡Que tus santos griten de alegría!
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
Por tu siervo David, no apartes el rostro de tu ungido.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Yahvé ha jurado a David en verdad. No se apartará de él: “Pondré el fruto de tu cuerpo en tu trono.
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
Si tus hijos cumplen mi pacto, mi testimonio que les enseñaré, sus hijos también se sentarán en tu trono para siempre”.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Porque Yahvé ha elegido a Sión. Él la ha deseado para su habitación.
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
“Este es mi lugar de descanso para siempre. Viviré aquí, pues lo he deseado.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Bendeciré abundantemente su provisión. Satisfaré a sus pobres con pan.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
También vestiré a sus sacerdotes con la salvación. Sus santos gritarán de alegría.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Haré brotar allí el cuerno de David. He ordenado una lámpara para mi ungido.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
vestiré de vergüenza a sus enemigos, pero en él mismo, su corona brillará”.

< Salme 132 >