Salme 132

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,

Canticum graduum. Memento Domine David, et omnis mansuetudinis eius:

2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:

Sicut iuravit Domino, votum vovit Deo Iacob:

3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,

Si introiero in tabernaculum domus meæ, si ascendero in lectum strati mei:

4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,

Si dedero somnum oculis meis, et palpebris meis dormitationem:

5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«

Et requiem temporibus meis: donec inveniam locum Domino, tabernaculum Deo Iacob.

6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;

Ecce audivimus eam in Ephrata: invenimus eam in campis silvæ.

7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«

Introibimus in tabernaculum eius: adorabimus in loco, ubi steterunt pedes eius.

8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Surge Domine in requiem tuam, tu et arca sanctificationis tuæ.

9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Sacerdotes tui induantur iustitiam: et sancti tui exultent.

10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«

Propter David servum tuum, non avertas faciem Christi tui.

11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.

Iuravit Dominus David veritatem, et non frustrabitur eam: de fructu ventris tui ponam super sedem tuam.

12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!

Si custodierint filii tui testamentum meum, et testimonia mea hæc, quæ docebo eos: Et filii eorum usque in sæculum, sedebunt super sedem tuam.

13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:

Quoniam elegit Dominus Sion: elegit eam in habitationem sibi.

14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

Hæc requies mea in sæculum sæculi: hic habitabo, quoniam elegi eam.

15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

Viduam eius benedicens benedicam: pauperes eius saturabo panibus.

16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

Sacerdotes eius induam salutari: et sancti eius exultatione exultabunt.

17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

Illuc producam cornu David, paravi lucernam Christo meo.

18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«

Inimicos eius induam confusione: super ipsum autem efflorebit sanctificatio mea.