< Salme 132 >
1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
Abụ nrigo. O Onyenwe anyị, cheta Devid, nʼihe niile bụ ndị ọ gbakụtara azụ.
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Ọ ṅụrụ iyi nye Onyenwe anyị, kwee nkwa nye Onye dị ukwuu nke Jekọb:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
“Agaghị m abanye nʼime ụlọ m maọbụ rigoo nʼihe ndina m,
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
agaghị m arahụ ụra, egbugbere anya m agaghị atụ oru ụra,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
tutu ruo mgbe m chọtaara Onyenwe anyị ọnọdụ ebe obibi nye Onye dị ukwuu nke Jekọb.”
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
Anyị nụrụ ihe banyere ya nʼEfrata, anyị chọtara ya nʼubi niile nke Jearim.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
“Ka anyị gaa na-ebe obibi ya; ka anyị kpọọ isiala nʼebe ihe mgbakwasị ụkwụ ya.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
‘Bilie, Onyenwe anyị, bata nʼebe izuike gị, gị na igbe ọgbụgba ndụ nke ike gị.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Ka ndị nchụaja gị yiri ezi omume gị dịka uwe; ka ndị gị kwesiri ntụkwasị obi bụọ abụ nʼihi ọṅụ.’”
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
Nʼihi ohu gị, bụ Devid, agbakụtala onye gị e tere mmanụ azụ.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Onyenwe anyị ṅụrụ Devid iyi nʼeziokwu, bụ iyi nke ọ gaghị esi na ya laghachi azụ: “Otu nʼime ụmụ gị, ka m ga-eme ka ọ nọdụ nʼocheeze gị,
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
ọ bụrụ na ụmụ ndị ikom gị edebe ọgbụgba ndụ m na ụkpụrụ niile m kuziri ha, mgbe ahụ ụmụ ha ga-anọdụ ala nʼocheeze gị ruo mgbe ebighị ebi.”
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Nʼihi na Onyenwe anyị ahọrọla Zayọn, ọ bụ ọchịchọ obi ya ime ya ebe obibi ya;
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
“Ebe a bụ ebe izuike m ruo mgbe ebighị ebi, ebe a ka ocheeze m ga-adịkwa, nʼihi na ọ bụ ihe m chọrọ.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Aga m eji ọtụtụ nri dị iche iche gọzie ya; aga m eji nri mee ka afọ ju ndị ogbenye ya.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Aga m eji nzọpụta yinye ndị nchụaja ya niile dịka uwe, ndị nsọ ya ga-abụ abụ nʼihi ọṅụ.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
“Nʼebe a ka m ga-eme ka mpi puputara Devid ma debekwa oriọna nʼihi onye m e tere mmanụ.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
Aga m eyikwasị ndị iro ya ihere dịka uwe ma aga eji okpueze mara mma chọọ isi ya mma.”