Salme 132
1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
A Song of the Ascents. Remember, Jehovah, for David, all his afflictions.
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Who hath sworn to Jehovah. He hath vowed to the Mighty One of Jacob:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
'If I enter into the tent of my house, If I go up on the couch of my bed,
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
If I give sleep to mine eyes, To mine eyelids — slumber,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
Till I do find a place for Jehovah, Tabernacles for the Mighty One of Jacob.
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
'Lo, we have heard it in Ephratah, We have found it in the fields of the forest.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
We come in to His tabernacles, We bow ourselves at His footstool.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Arise, O Jehovah, to Thy rest, Thou, and the ark of Thy strength,
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Thy priests do put on righteousness, And Thy pious ones cry aloud.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
For the sake of David Thy servant, Turn not back the face of Thine anointed.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Jehovah hath sworn truth to David, He turneth not back from it: Of the fruit of thy body, I set on the throne for thee.
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
If thy sons keep My covenant, And My testimonies that I teach them, Their sons also for ever and ever, Do sit on the throne for thee.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
For Jehovah hath fixed on Zion, He hath desired [it] for a seat to Himself,
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
This [is] My rest for ever and ever, Here do I sit, for I have desired it.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Her provision I greatly bless, Her needy ones I satisfy [with] bread,
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
And her priests I clothe [with] salvation, And her pious ones do sing aloud.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
There I cause to spring up a horn for David, I have arranged a lamp for Mine anointed.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
His enemies I do clothe [with] shame, And upon him doth his crown flourish!
