< Salme 132 >

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
The song of greces. Lord, haue thou mynde on Dauid; and of al his myldenesse.
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
As he swoor to the Lord; he made a vowe to God of Jacob.
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
I schal not entre in to the tabernacle of myn hous; Y schal not stie in to the bed of mi restyng.
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
I schal not yyue sleep to myn iyen; and napping to myn iye liddis.
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
And rest to my templis, til Y fynde a place to the Lord; a tabernacle to God of Jacob.
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
Lo! we herden that arke of testament in Effrata, `that is, in Silo; we founden it in the feeldis of the wode.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
We schulen entre in to the tabernacle of hym; we schulen worschipe in the place, where hise feet stoden.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Lord, rise thou in to thi reste; thou and the ark of thin halewing.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Thi prestis be clothid with riytfulnesse; and thi seyntis make ful out ioye.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
For Dauid, thi seruaunt; turne thou not awei the face of thi crist.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
The Lord swoor treuthe to Dauid, and he schal not make hym veyn; of the fruyt of thi wombe Y schal sette on thi seete.
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
If thi sones schulen kepe my testament; and my witnessingis, these whiche Y schal teche hem. And the sones of hem til in to the world; thei schulen sette on thi seete.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
For the Lord chees Sion; he chees it in to dwelling to hym silf.
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
This is my reste in to the world of world; Y schal dwelle here, for Y chees it.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
I blessynge schal blesse the widewe of it; Y schal fille with looues the pore men of it.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
I schal clothe with heelthe the preestis therof; and the hooli men therof schulen make ful out ioye in ful reioisinge.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Thidir Y schal bringe forth the horn of Dauid; Y made redi a lanterne to my crist.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
I schal clothe hise enemyes with schame; but myn halewing schal floure out on hym.

< Salme 132 >