Salme 132

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,

Aw Bawipa, David a khuikha ce sim loet lah.

2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:

Anih ing Bawipa venawh awi sa nawh Jakob a Thak awm Thlang a venawh awikamnaak ta hawh hy:

3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,

Ka ipkhui awh am kun kawng nyng saw ih hun awm am pan kawng nyng –

4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,

ka mik qawi ve am ih sak kawng nyng saw, ka mik khu qawi awm am ngam tikaw,

5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«

Bawipa ham hun ka huh hlan dy,” tinawh awi ta hawh nyng.

6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;

Ce ce Ephrathah awh ning za unawh, Jaar hun awh ce ak khan na ni cet hawh uhy:

7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«

Anih a awmnaak hun cet u seitaw; a khawkung awh anih ce bawk lah u sih,

8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Aw Bawipa, tho nawhtaw nang dymnaak hun na law lah, namah ingkaw nak thaawmnaak bawm ingqawi law nih.

9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Na khawsoeihkhqi ing dyngnaak ing thoeihcam qu u seitaw; na thlakciimkhqi ing awmhly laa sa u seh.”

10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«

Na tyihzawih David ak caming, situi na syp thlang koeh qoeng.

11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.

Bawipa ing David a venawh awi sa nawh, awikamnaak ak cak ce ityk awh awm huna am hlat taak tikaw: “Na caksak anglakawhkaw thlang pynoet ce na boei ngawihdoelh awh ngawih sak kawng nyng.

12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!

Na cakhqi ing ka paipi ve khoem unawh cuk kiknaak awipeek ak cawngpyi khqi ce ami hqut awhtaw, cekkhqi a cakhqi ing na boei ngawihdoelh awh kumqui ingkaw kumqui dy ngawi kawm uh.

13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:

Ikawtih Zion ce Bawipa ing tyk nawh; a awmnaak aham ce a hun ce a ngoe a dawngawh tyk hy:

14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

Ve ve kumqui ingkaw kumqui kang dymnaak hun na awm kaw; ve ve kak kawlung ing a ngoe a dawngawh, vawh boei na ngawi loet hawh kawng nyng.

15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

Anih ce awk a ai khawzah ing zoseennaak pe kawng nyng saw; anih a khawdeng thlangkhqi ce ak phoen phyi sak kawng.

16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

A khawsoeihkhqi ve hulnaak ing chung ak dah khqi kawng nyng saw, a thlakciimkhqi ing zeelnaak laa ang qui na sa kawm uh.

17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

Vawh David aham kii cawn sak kawng nyng saw situi ka syp thlang aham maivang taak pe kawng.

18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«

A qaalkhqi ce chah phyih ing sing pek khqi kawng nyng, cehlai anih a lu awhkaw boei lumyk cetaw vang kaw.”