< Salme 132 >
1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
Kasang laa. Aw Angraeng, David hoi anih patangkhanghaih to panoek ah;
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Angraeng hanah ahmuen ka hnu ai moe, thacak Jakob ih Sithaw hanah ahmuen ka hak ai khoek to, ka mik hae ka iipsak mak ai, ka mikhin doeh ka ngamsak mak ai, tangtang ni kaimah ih kahni imthung ah ka kun mak ai ueloe, ka iihhaih ahmuen ah doeh ka caeh mak ai, tiah anih mah Angraeng khaeah lokkamhaih to sak moe, thacak Jakob Sithaw khaeah lokkamhaih to a sak.
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
Khenah, to kahni im loe Ephratah ah oh, tiah a thaih o moe, kathah thing thungah a hnuk o boeh.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
Angmah ih kahni imthung ah caeh o si loe, a khokkung ah anih to bok o si.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Aw Angraeng, nangmah hoi na thacakhaih thingkhong hoi nawnto, angthawk ah loe, nang hakhaih ahmuen ah, angzo ah.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Na qaimanawk loe toenghaih hoiah amthoep o nasoe loe, nangmah ih kaciim kaminawk mah anghoehaih laa to sah o nasoe.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
Na tamna David pongah, situi na bawh ih kami to pahnawt hmah.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Angraeng loe David khaeah loktang lokkamhaih to sak; lokkamhaih to hnuk amlaem taak mak ai; na takpum ih thingthai ah kaom kami to na angraeng tangkhang nuiah kang hnutsak han.
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
Na caanawk mah ka lokkamhaih hoi nihcae hanah ka patuk ih ka loknawk to pazui o nahaeloe, nihcae ih caanawk doeh na angraeng tangkhang nuiah dungzan khoek to anghnu o toeng tih.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Angraeng mah Zion to qoih boeh; anih loe to ah ohhaih ahmuen sak hanah koehhaih tawnh.
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
Hae loe dungzan ah kang hakhaih ahmuen ah oh; ka koeh pongah, hae ah ka oh han.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Anih to pop parai caaknaek hoiah tahamhoihaih ka paek moe, amtang angmah ih kaminawk to zok kam hahsak han.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Angmah ih qaimanawk doeh pahlonghaih hoiah ka khuk han, kaciim angmah ih kaminawk loe anghoehaih laa to sah o tih.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
To ah David to taki ka cawnhsak moe, situi ka bawh ih kami hanah hmaithaw to ka sak pae boeh.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
Anih ih misanawk to azathaih hoiah ka khuk pae han; toe anih lu nui ih sui lumuek loe ampha tih.