Salme 130

1 Sang til Festrejserne. Fra det dybe raaber jeg til dig, HERRE,

Iz dubine vièem k tebi, Gospode!

2 o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Gospode! èuj glas moj. Neka paze uši tvoje na glas moljenja mojega.

3 Tog du Vare, HERRE, paa Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestaa?

Ako æeš na bezakonje gledati, Gospode: Gospode, ko æe ostati?

4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du maa frygtes.

Ali je u tebe praštanje, da bi te se bojali.

5 Jeg haaber paa HERREN, min Sjæl haaber paa hans Ord,

Èekam Gospoda; èeka duša moja; uzdam se u rijeè njegovu.

6 paa Herren bier min Sjæl mer end Vægter paa Morgen, Vægter paa Morgen.

Duša moja èeka Gospoda veæma nego straže jutrnje, koje straže jutrom.

7 Israel, bi paa HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

Neka èeka Izrailj Gospoda; jer je u Gospoda milost, i velik je u njega otkup.

8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger.

I on æe otkupiti Izrailja od svijeh bezakonja njegovijeh.