< Salme 130 >

1 Sang til Festrejserne. Fra det dybe raaber jeg til dig, HERRE,
Cântico dos degraus: Das profundezas clamo a ti, SENHOR.
2 o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Ouve, Senhor, a minha voz; sejam teus ouvidos atentos à voz de minhas súplicas.
3 Tog du Vare, HERRE, paa Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestaa?
Se tu, SENHOR, considerares todas as perversidades, quem resistirá, Senhor?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du maa frygtes.
Mas contigo está o perdão, para que tu sejas temido.
5 Jeg haaber paa HERREN, min Sjæl haaber paa hans Ord,
Mantenho esperança no SENHOR, a minha alma espera; e persisto em sua palavra.
6 paa Herren bier min Sjæl mer end Vægter paa Morgen, Vægter paa Morgen.
Minha alma [espera ansiosamente] pelo Senhor, mais que os guardas [esperam] pela manhã, [mais] que os vigilantes pelo alvorecer.
7 Israel, bi paa HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Espere, Israel, pelo SENHOR; porque com o SENHOR há bondade, e com ele muito resgate.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger.
E ele resgatará Israel de todas as suas perversidades.

< Salme 130 >