Salme 130

1 Sang til Festrejserne. Fra det dybe raaber jeg til dig, HERRE,

Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Nan mizè mwen ye a, Seyè, m'ap rele nan pye ou.

2 o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Seyè, koute m' non! Panche zòrèy ou pou ou tande jan m'ap lapriyè nan pye ou.

3 Tog du Vare, HERRE, paa Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestaa?

Si ou t'ap make tout zak nou fè, Seyè, ki moun ki ta ka leve tèt devan ou?

4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du maa frygtes.

Men, ou padonnen nou, pou n' ka respekte ou.

5 Jeg haaber paa HERREN, min Sjæl haaber paa hans Ord,

Mwen mete tout espwa m' nan Seyè a, mwen mete espwa m' nan sa li di.

6 paa Herren bier min Sjæl mer end Vægter paa Morgen, Vægter paa Morgen.

N'ap tann Seyè a, tankou faksyonnè k'ap tann solèy leve, wi, tankou faksyonnè k'ap tann solèy leve!

7 Israel, bi paa HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

Nou menm pèp Izrayèl, mete tout espwa nou nan Seyè a, paske li renmen nou anpil. Li toujou pare pou delivre.

8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger.

Se li menm ki va delivre pèp Izrayèl la anba tout mechanste yo fè yo.