Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Ɔsoroforo dwom. “Wɔahyɛ me so pii afi me mmofraase, ma Israel nka ɛ.

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

“Wɔahyɛ me so pii afi me mmofraase, nanso wontumi nnii me so nkonim ɛ.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Fɛntɛmfo afɛntɛm mʼakyi ayɛ wɔn nkɔmoa atenten.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Nanso Awurade yɛ ɔtreneeni; watwitwa amumɔyɛfo hama afi me ho ama made me ho.”

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Ma wɔn a wɔtan Sion nyinaa mfa animguase nsan wɔn akyi.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Ma wɔnnyɛ sɛ sare a ɛwɔ ɔdan atifi, a ennyin na ɛhyew;

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

na nnɔbaetwafo ntumi nnya biribi mfi mu nhyɛ ne nsa ma, na nea ɔboaboa ano nso nnya hwee nhyɛ nʼabasa ma.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Mma wɔn a wotwa mu wɔ hɔ no nka se, “Awurade nhyira mmra mo so; yehyira mo wɔ Awurade din mu.”