< Salme 129 >

1 Sang til Festrejserne.
Mucho me han angustiado desde mi juventud, díga lo ahora Israel;
2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
Mucho me han angustiado desde mi juventud: mas no prevalecieron contra mí.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Sobre mis espaldas araron gañanes: hicieron luengos surcos:
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Mas Jehová justo, cortó las coyundas de los impíos.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Serán avergonzados, y vueltos atrás, todos los que aborrecen a Sión.
6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
Serán como la yerba de los tejados: que antes que salga, se seca;
7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
De la cual no hinchió su mano segador; ni su brazo el que hace gavillas.
8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«
Ni dijeron los que pasaron: Bendición de Jehová sea sobre vosotros: os bendecimos en nombre de Jehová.

< Salme 129 >