Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Tan iyo yaraantaydii marar badan bay i dhibeen, Reer binu Israa'iil hadda ha yidhaahdeen,

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Tan iyo yaraantaydii marar badan bay i dhibeen, Laakiinse igama ay adkaan.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Kuwa beerta jeexa ayaa dhabarkayga jeexay, Oo jeexjeexoodiina way dheereeyeen.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Rabbigu waa xaq, Oo isagu wuxuu kala gooyay xadhkihii kuwa sharka leh.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Inta Siyoon neceb oo dhammu, Ha ceeboobeen oo dib ha u noqdeen.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Ha noqdeen sida cawska guryaha korkooda ka baxa Oo engega intaanu korin,

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

Oo aan beergooyuhu gacantiisa ka buuxin, Kan xidhmooyinka xidhaana aanu laabtiisa ka buuxin.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Oo kuwa ag maraana ma yidhaahdaan, Barakadii Rabbigu korkiinna ha ahaato. Waxaan idiinku ducaynaynaa magaca Rabbiga.