Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Pogosto so me prizadeli od moje mladosti, naj sedaj reče Izrael,

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

pogosto so me prizadeli od moje mladosti, vendar niso prevladali zoper mene.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Orači so orali na mojem hrbtu; svoje brazde so naredili dolge.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Gospod je pravičen; razsekal je vrvi zlobnih.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Naj bodo zbegani in obrnjeni nazaj vsi, ki sovražijo Sion.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Naj bodo kakor trava na hišnih strehah, ki ovene preden zraste,

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

s čimer kosec ne napolni svoje roke niti kdor veže snope svojega naročja.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

[Naj] niti tisti, ki gredo mimo, ne rečejo: »Nad vami naj bo Gospodov blagoslov. Blagoslavljamo vas v Gospodovem imenu.«